Hyldeblomstdrik

Nogle planter er forbundet med overtro, og hyldetræet er én af dem. Man siger, at hyldemor sidder i træet og samler på historier. Ønsker man at tage noget af træet, så skal man spørge om lov tre gange, og fælder man en hyld, er der fare for, at nogen kommer alvorligt til skade.

Hyld, som på latin hedder Sambucus niger, er et mindre træ eller stor flergrenet busk, der hvert år til Sankthans står duftende og smuk med store skærme af hvide blomster. Blomsterne er spiselige og bliver først og fremmest anvendt til at lave hyldeblomstdrik af. Resten af planten, blade, grene og bark, indeholder stoffet coniin, som kendes fra skarntyde og er livstruende giftig. Bærrene, der modner om efteråret er ligeledes giftigt, hvis man spiser dem uden de først er kogt.

Hylden har vokse i Danmark i mere end 4000 år, og har gennem årene været brugt som lægeplante og til at lave redskaber og fløjter af.  Hylden har altid været en del af vores kultur, og den ses flere steder i kunsten, hvor den ofte er hyldet i digte. H. C. Andersen har skrevet eventyret ”Hyldemor”, som handler om drengen, der drikker hyldete og hører en gammel mand fortælle om livets rejser.

Lige nu gælder det om at nyde duften – og smagen af hjemmelavet hyldeblomster.

 

Hyldeblomstdrik til 2 l vand:

50 hyldeblomstskærme, der er rystet fri for insekter, men ikke bør skylles (så mister man den aromatiske pollen). Klip så meget af de grønne stængler af, som det er muligt.
4 usprøjtede citroner i smalle skiver
2 kg rørsukker
100 g citronsyre

Hyldeblomster, citronskiver, sukker og citronsyre lægges i en stor skål eller spand, og overhældes 2 l kogende vand. Rør rundt til sukkeret er opløst. Blandingen skal stå køligt og trække i 3 – 4 dage. Si saften og kom den på rene flasker. Frys gerne noget ned i plastflasker til senere brug, for holdbarheden i køleskab er kun ca. 10 dage.

 

 

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld