Alunrod - Skøn hele året!

Heuchera (Alunrod) er månedens plante i september!

 

  • Varme høstfarver trænger sig på. Orange, mørkerøde, gule og purpurfarvede blade

giver liv og varme på en særdeles smuk årstid. Alunrod findes i mange sorter, hvor
bladfarverne netop er glødende.

 

 

  • Alunrod er en staude, der delvis fryser tilbage om vinteren, men som er i stand til at

danne nye blade året efter. Har du brugt den i krukker, så kan de efterfølgende
plantes ud i havens bede.

 

 

  • Alunrod blomstrer med oprette blomsterstande og bittesmå blomster, der enten

er hvide, creme, rosa eller røde. Det er plantens blade som stjæler det meste af
opmærksomheden, men blomsterne er også fine.

 

 

  • Al tilvækst kommer fra midten af planten. Her har den en rosetlignende rodstok,

hvor bladene vælter op fra. Hvis du vil klippe ældre slidte blade af, så vær varsom,
så du ikke får klippet i ”hjertet” af planten.

 

 

  • Du kan placere alunrod i både sol og halvskygge – ja selv dyb skygge vil for nogle af

sorterne være i orden.

 

 

  • Planten er god til at dække jorden, men skal plantes så tæt, at den dækker, så

ukrudtsfrø ikke kan få lys til at spire. Der er forskel på sorterne, men der skal ca.
plantes 6-7 planter pr. m2.

 

 

  • Højden varierer fra 30 – 60 cm. Der er forskel på, hvor kraftige planterne bliver,

så sørg for at vælge en størrelsen, som passer til din krukke eller dit bed.

 

 

  • Alunrod vokser i almindelig havejord. Er din jord meget lerholdig, anbefaler vi,

at du iblander plantejord fra dit havecenter, når du skal plante dem ud.

 

  • Gød alunrod let med lidt naturgødning i marts – april måned.

 

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld