Økologi i HaveOasen

Et havecenter i Danmark kan ikke være økologisk, men vi gør hvad vi kan.

Økologi i HaveOasen

Vi er på rette vej, men der er langt igen!

Økologi bliver mere og mere efterspurgt til private haver. Efterspørgslen på økologisk dyrkning og vedligeholdelse er især stor, når der tales frugtgivende planter - det skal jo helst ikke være mindre økologisk at dyrke selv.

Vores planter bliver i større grad end tidligere behandlet med nyttedyr og microorganismer, frem for kemiske produkter. Sammen med et større udvalg af jord-, gødnings- og bekæmpelsesmidler, giver det en langt mere naturlig og bæredygtig dyrkning.

Spørg os lige - det er nemlig ikke så nemt som i supermarkedet

Når du handler dagligvarer er det nemt, du skal blot spejde efter det kendte røde, statskontrollerede Ø-mærke.

I vores brance er det desværre ikke så simpelt - i mange tilfælde er det slet ikke muligt at søge om økomærkning - det gælder f.eks. bekæmpelsesmidler som p.g.a. skærpede krav, ændrer sammensætning så ofte, at en ansøgning om Ø-mærke slet ikke kan nå at blive behandlet før produktet ændrer sig.

Enkelt produkter som f.eks. frø, er dog mærket med enten det danske Ø-mærke, eller EU's 'Organic' mærke.

 

 

Hvilke produkter kan jeg få?

  • Drivhusplanter
    • En del af sortimentet købes hjem med det røde Ø-mærke
  • Jordprodukter
    • Se efter mærkningen 'Godkendt til økologisk dyrkning'
  • Kartofler
    • Enkelte sorter er mærket med Ø-mærket
  • Frø
    • Se efter Ø-mærket eller EU's 'Organic' mærke
  • Bekæmpelsesmidler og gødninger
    • Se efter 'Godkendt til økologisk dyrkning'
  • Planter
    • Flere forskellige mærkninger, spørg personalet, eller læs på etiketten. Enkelte planter er mærket med Ø-mærket.
  • Nyttedyr
    • Nyttedyr bestilles ved personalet - de er 100% økologiske, men bærer ikke mærke!

 

Den gyldne mellemvej!

Hvis du ønsker at have en fornuftig have, uden giftige afgrøder og forurenet grundvand, men uden nødvendigvis at leve 100% efter de økologiske principper, har du fat i den lange ende - det er nemlig næsten det du gør i forvejen.

 

De sidste år er der blevet strammet gevaldigt op på giftstofferne i både jord-, gødnings- og behandlingsprodukter....

 

Her er en række gode råd til fornuftigt havebrug:

 

  • Læs altid anvisningen på emballagen, og hold dig til doseringsvejledningen.
  • Brug hellere et mildt forebyggende middel mod skadedyr og sygdomme, end et stærkt bekæmpelsesmiddel. Især hvis du har mistanke om at problemet kan opstå.
  • Selvom en plante ikke er dyrket økologisk, er planten hverken giftig eller til fare for hverken dyr eller mennesker. Hvis du passer planten fornuftigt kan intet gå galt.
  • Et godt ukrudtsjern og et par slidstærke handsker er bedre for miljøet end selv den mildeste ukrudtsgift.
  • Brug en god næringsrig jord når du planter, så går der lang tid inden planten behøver ekstra næring.
  • Næringen i naturgødning afgives langsomt, og planterne har derfor langt bedre mulighed for at optage næringsstofferne inden de fortsætter ned i grundvandet. 

 

Held og lykke med din fornuftige have.. og kommer du i tvivl, så bare spørg!

 

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld